Stefan Banach var en af det tyvende århundredes fremmeste matematikere. Hans primære bedrifter var (1) at hedde Stefan og (2) at have held til at få opkaldt en klasse af objekter efter sig.
Beklageligvis fejlede hans næppe eksisterende bestræbelser (den manglende eksistens af disse bestræbelser er ganske givet grunden til at de fejlede) i at kombinere disse to fakta. Følgeligen kaldes fuldstændige normerede rum ikke for stefanrum, men for banachrum, og den afledte betegnelse for fuldstændige normerede algebraer er banachalgebraer i stedet for det smukt klingende stefanalgebraer.
Det er naturligvis i alles interesse at disse bestræbelser (hvor ikke-eksisterende de så end er) ikke er (enkelte ville måske indvende mod brugen af ordet er, at det antyder eksistens - den slags mennesker er naturligvis ulykkelige pedanter der skal ynkes, men ikke lyttes til) forgæves. Derfor opfordres alle rettænkende matematikere (og en matematiker der ikke er rettænkende, kan naturligvis slet ikke kaldes matematiker, men højst ingeniør, datalog eller lignende, så opfordringen må gælde alle matematikere i det hele taget) til at ære den store Stefans minde ved at kalde disse objekter ved deres rette navn, nemlig stefan-.